SØHUS VANDVÆRKS HISTORIE

SØHUS VANDVÆRK 2009

Søhus Vandværk 70 år

I foråret 1939 var der nogle beboere i Søhus, der gerne ville have et vandværk, så derfor under søgte man om der var basis for et vandværk, og det viste sig, at der var flere, der gerne ville være med til det. Så allerede den 27-07-1939 kunne man indkalde til stiftende generalforsamling i Andelsselskabet Søhus Vandværk på Restaurant. Næsbyhoved skov.

Arbejdsgruppen havde fået lavet et forslag til love udarbejdet ved hjælp af D.E. C (Dansk Elektrisk Company i Odense) og et projekt fra Arrild Vandværk. Dette projekt blev gennemgået og vedtaget som love for Søhus Vandværk.

Den første bestyrelse blev også valgt og kom til at bestå af:

• Gdr. M. Rasmussen, Rullekrogården.
• Snedkermester Carl Jørgensen, Slettens vej 109 (der hvor der en Automaler i dag).
• Slagteriarbejder Carl Jørgensen, (”Sol høj” Slettensvej 84).
• Slagteriarbejder Rasmus Andersen.
• Gdr. Hans Kristian Hansen, Enrum (gården der gav navn til plejehjemmet Enrum.)
• Til suppleanter valgtes barber G Hansen og smed M.J. Larsen.
• Til Revisorer valgtes gartner fr. Jensen og tømmermester Marius Christensen

Ved et møde holdt efter generalforsamlingen konstituerede man sig som følger: Formand snedker Jørgensen, næstformand slagteriarbejder. Carl Jørgensen og som kasserer gdr. Hans Kristian Hansen, Enrum.  På generalforsamlingen var der også udarbejdet en kontrakt med D.E.C., og denne blev vedtaget ved generalforsamlingen og underskrevet på dette møde. Bestyrelsen vedtog at bygge vandværket snarest.

Best. møde 08-08-39 vedtog, at søge Lumby Kommune om at garantere for et lån på 33.000 kr. og man blev også enige om at finde en byggegrund. Den første boring, man fik lavet gav, saltvand, og derfor vedtog man at prøve på den grund gart. Edvard Hansen havde tilbudt til en pris på 1 kr. pr kvadrat alen, et areal på ca. 300 kvadrat alen.

Best. møde 25-09-39 vedtog at sætte en brønd på 11 m dyb og 4,00 m i diameter, kegleformet, således at et 2,00 m dæksel kan tildække åbningen. Prisen på brønden blev anslået til 3300 kr.

Best. møde 04-05- 40 besluttede at bygge et hus med to pumper en stående og en liggende af fabrikat T.B. Thrige. Ydelsen på pumperne, var 8 m3 og en pris samlet på 2700,00 kr.

På et møde afholdt den 06-06-1940.  Blev man enige om at lade murermester Fillip Walter bygge huset til en pris på kr. 4358,00.  Tømrer og snedker arbejde beløb sig til kr.659,00.  Arbejdet skulle påbegyndes med det samme og være færdigt den 10-07-40, hvis ikke skulle der betales dagbøder på kr. 50,00 pr dag

Som det ses ud af de første møder, var der i starten en stram økonomi, så derfor var de første 8-10 år meget svære at komme igennem. Men ved en generalforsamlingen 28-02- 1941, blev Niels Stensvang valgt til ny kasserer, og han havde nogle penge, som han kunne låne vandværket, så man kunne få styr på økonomien.

Herefter gik det nogenlunde, men man måtte årene 1941 og 1945 forhøje vandprisen henholdsvis med 30 og 50 %. Man havde også for lidt vand, og kneb med at holde trykket, så på generalforsamlingen d.18/2 1943 blev det vedtaget, at der kun måtte vandes have en gang om ugen efter tilladelse af formanden. I starten af 1944 ansatte vandværket en opkræver og værkpasser til en årlig løn på kr.300,00 heri er renholdelse af pladsen også indregnet.

Igen i 1947 blev grundprisen sat op med 50 % og havevand skulle koste kr. 20,00 pr. år. Da der var nogle, der ikke betalte for det anvendte havevand, vedtog man, at der skulle betales en bøde på kr. 20,00 for dette. Man fik også lavet en ny boring dette år. Pumpen, der blev sat ned, viste sig meget hurtigt at være i en meget dårlig forfatning, og det kunne skyldes dårlig montage. I 1948 udvider man vandværket med et nyt filter. På generalforsamlingen i 1949, kunne kassereren fremlægge et regnskab med en balance på kr.14 433,69. Samme år bekostes lednings arbejde i Larsskovgyden til 8 nye andelshavere, et gravearbejdet for kr. 1500,00 og rørarbejde kr. 2600,00. I disse år havde man problemer med, at nogle andelshavere ikke overholdt lovene, og derfor måtte disse betale bøde og have en skriftlig advarsel. År 1951 blev prisen på vand nedsat med december måneds betaling.

På generalforsamlingen i 1954 kunne formanden (Martin Andersen, musikdirektør) meddele, at nu var vandværkets gæld nedbragt med halvdelen af anskaffelsen, og man havde en formue på kr.3552,56.

I 1956 arbejdede man med at finde ud af, hvad det ville koste at levere vand til en blomster park ved Rullekro Skoven. Det ville være nødvendigt at opføre en rentvandsbeholder på 60m^3.  Ved bygningen af den nye rentvandsbeholder, hvor arbejdet var overdraget en lokal murermester, opstod der nogle uoverensstemmelser, som førte til, at det blev vedtaget, at få en anden mester til, at fuldføre arbejdet.

Pladsen uden om værket var nu meget trang på vandværket, så derfor forhandlede man med naboerne om at købe jord, og det lykkedes. I forbindelse med ombygning og indvielse af vandværket var økonomien ikke særlig god, så bestyrelsen ville bede om en kommunegaranti for et lån på kr. 40.000, som efter nogen snak kom igennem.  I den ansøgning, der blev sendt til kommunen, skrev man, at vandværket leverer vand til 86 andelshavere, heraf de 77 i Lumby kommune, foruden plejehjem og nogle gartnerier. Til afholdelse af udgifterne ved forrentning og afdrag.   Regner man med at en planlagt prisstigning vil indbringe ca. kr. 5.160,00.  Hvis der regnes med en rente på 11 % til rente og afdrag, skulle der således være et lille overskud ved prisstigningen, ved forøgelse af vandprisen med hele 44 %. For den første hane med kr.5,00 pr. måned, hvorefter en m3 koster kr. 0,57 for de første 1000 og kr. 0,43 for efterfølgende. Prisen på havevand blev også sat op til kr. 30,00, og bøde for ulovligt havevanding blev også hævet kr.100,00. Der er i det forløbne år oppumpet 40.000 m³

På et bestyrelses møde d.07-03-1958 drøftede man, om man skulle sende en skade på vandledningen i baneskråningen i Søhus til sagfører, det var der enighed om, at gøre.  I september 1958 holder man igen bestyrelsesmøde, og her snakker man overskridelser på tilbud og overslag ved det nye byggeri, det beløb sig til kr. 8363,00.

Ved generalforsamlingen i 1961 oplyses, at der nu er 93 andelshavere. Ved samme møde blev der også talt om vandmålere, og bestyrelsen kunne ikke se andet end, at det ville blive dyrere for den enkelte forbruger med vedligeholdelse og aflæsning, og derfor mente man, at det ikke var forsvarligt at indføre målere.

På et møde indkaldt af Lumby kommune 1962 blev der oprettet en overenskomst mellem de 4 vandværker i Lumby kommune, de 4 var Lumby, Søhus, Stige og Hedelund vandværker. På samme møde fik man sin vandindvindingsret ændret fra12.000 m³ til 150.000 m³ pr. år. (Det er hvad der pumpes ud i dag.)  

På generalforsamlingen i år 1965 kunne formanden oplyse, at der ville blive opsat vandmålere, som skulle betales af Lumby kommune med et beløb på kr. 27.250. man oplyste også, at der ville blive brug for store udvidelser i meget nær fremtid, fordi, der forelå store udstykningsplaner i området over flere etaper. Første etape omfatter de 43 grunde, etape 2. Pomosa området, 70 grunde, etape 3. 125 grunde etape 4. 71 grunde og etape 5. 100 grunde i alt 436 grunde. Disse grunde skulle udstykkes af Lumby kommune for et beløb, kr. 349.470. For at få lov til at bygge skulle en ny andelshaver henvende sig til formanden for at betale for byggevand, som var ansat til kr.50,00 samt indskud på kr.600,00.

På generalforsamlingen år 1968 kunne man oplyse, at alt ved udbygning og udstykning gik som forventet, og at vandværket nu var som et godt og tidssvarende værk. Økonomien var også meget fin, da man nu kun havde en gæld på kr.29.600, selv man havde udvidet værket. Nettoformuen var kr.45.881. Efter generalforsamlingen omtaler bestyrelsen arbejdet med at finde jord til yderligere en ny boring, samt fastsættelse af pris pr. m³ og her blev der foreslået en pris på kr.0,85 pr m³ ved et forbrug på mindst 130 m³ Sidst på året 1969 sættet indskuddet til kr.1200 + moms. Året efter nedsatte man vandprisen til kr.0,70 pr. m3.  Budgettet blev udarbejdet på grundlag af 325 andelshavere.

I de forløbne år har der været ført mange forhandlinger med byggefirma Jens P Kock, om regninger og betaling af tilskud.       Regnskabsafslutningen for året 1971 viste, at man nu var 367 andelshavere. I de år gik det rigtigt stærkt med nye andelshavere, så allerede året efter var man 662 andelshavere ca. 920 forbrugere medregnet J.P. Kocks byggeri i Æbleparken. Denne store udvidelse betød også stor aktivitet på værket, som atter en gang måtte gøres større en bekostning på ca. kr.200.000 + moms.

På et bestyrelsesmøde d.28-01-1974 blev vedtaget at industrivand skulle koste en fast afgift pr. år kr. 100,00 og pr m³ kr. 0,50. Bestyrelsen kunne oplyse at vandindvindings tilladelse var på 400.000 m³ pr. år, og at der var udpumpet 165.000 m³ dette år og at man forventede 260.000 m3.

Vandforbruget var i 1976 214.464 m3. I juni måned var forbruget 20.378 m3, dette forbrug var fordelt på 1441 forbrugere.

På generalforsamlingen 1977 oplyste bestyrelsen, at man havde indsat penge på en garantikonto på 20.000 kr. til en rente på 13 % 20.000 kr. på et indlånsbevis til en rente på 14 % 60.000 på 12 måneders sparekassebog til en rente på 12 %. Prisen for en m³ ville fortsat være 0,55 kr. Året efter kunne det oplyses, at man på et enkelt døgn havde udpumpet 975 m³, det var næsten det dobbelte af gennemsnitligt døgnforbrug på 596 m³.

Ved generalforsamlingen for året 1978 blev det oplyst, at man d.21-05 brugte 1182m³ hvilket er det højeste forbrug på et døgn nogen sinde. Der blev nævnt, at der var nogle forbrugere, der ikke overholdt tiderne for havevanding og derfor fik en bøde på kr. 50.00. Man besluttede også at lægge en ny ledning fra Henovej til Slettensvej 58, da den nuværende er så mør, at der bliver to nye huller, hver gang man reparerer `et. Ved udgangen af 1978 var der 1402 forbrugere, som havde forbrugt 226.234m³. Den sidste boring på Anderupvænget var også færdig, og den giver 336 m³pr. døgn. Prisen med opgravning, VVS. Og tilslutning blev på kr. 91.405,25.

I 1979 blev vandprisen forhøjet med kr.0,15 til kr.0,70 pr. m³ for at styrke værkets likviditet pga. de store indhug, der i årets løb er sket på udvidelseskontoen.

Bestyrelsen så sig nødsaget til igen at hæve prisen pr.m³. til kr. 1,00 pr. m³ med virkning pr. 01-01-1982 på grund af de generelle prisstigninger. Det var også det år, hvor nogle murbiller havde erklæret vandværket krig, og da vandværket så nederlaget i øjnene, søgte man hjælp hos en murermester fra Stige. Murbillerne flygtede, og mureren blev betalt af forsikringsselskabet Baltica.

I vinteren 1981/82 var det meget koldt, og det resulterede i, at der frøs 10 målere, som forbrugeren selv måtte betale. Tænk på hvor meget et halstørklæde varmer. Herefter gik der nogle år uden problemer. Men efter en periode på 40 år som værkpasser, mente denne (Aksel Mortensen), at det nok var på tide at finde en afløser.

Det medførte, at man ville lave automat skylning af filtre og en styring af hele vandværket en såkaldt VLT styring, dette blev gennemført i året 1986. I forbindelse med den nye styring kunne man sende en gammel hydrofor beholder på pension. Den var fra værkets bygning. På generalforsamlingen for 1985 kunne det oplyses, at der var udpumpet 251.293 m³. Efter ombygning af filterskylning og VLT styring, kunne det også oplyses, at man havde fået en ny rentvandsbeholder, så nu råder man over 300m3. Vandværket forsyner nu 1411 husstande og nogle gartnerier. Prisen pr. m³ er nu på kr.1,25. Den 16-07-1987 købte vandværket sit første EDB anlæg til en pris af kr.42.710. Da der stadig bliver bygget i Søhus, har værket nu 943 andelshavere og 1474 forbrugere, og der er flere på vej.

Vandværket har igen haft besøg af Miljø og Levnedsmiddelkontrollen, og deres kommentar, da de trådte ind af døren var. ”Tak skal du ha” hvor er her flot. Jeg voksede lige en ½ m udtalte Formand Chr. Thomsen.

I året 1987 er der udpumpet 260.050 m³, hvor det største forbrug på en måned var 22.510 m³ i marts måned, hvor underligt det end lyder.

På generalforsamlingen i 1989 kunne bestyrelsen berette om et samarbejde med de andre vandværker i Odense Kommune om vand i det åbne land, daglig tale kaldet FVO.  Dette fællesskab blev en realitet i efteråret 1989, kun 2 vandværker ville ikke være med.

Pr.31-12-1989 forsyner værket 1597 husstand og industrier, som aftog 283.879 m3, til fremstilling af dette medgik 135.659 kWh. Prisen på vand vil være pr.01-01-1991, målerleje kr. 180/220 m3 og prisen vil blive kr.1,75.

På et bestyrelsesmøde d.12-10-1991 blev det nye takstblad forhandlet, og man blev enige om en pris på kr.2,50 pr.m³ pr. 01-01-1992.

Ved et bestyrelsesmøde d. 23-02-1993 blev der talt en del frem og tilbage om modernisering eller udbygning af vandværket, intet blev vedtaget. I disse år går det stærkt med priserne, og derfor ser vandværket sig nødsaget til igen at sætte prisen op til kr.3,80 uden moms. Man havde også fået tilladelse til at udlede skyldevand til Lumbyafløbet mod at lægge 190 m rør fra filter og slambassin til afløbet.

Ved general forsamlingen i marts 1994 blev det endelig vedtaget at lade alle forhandlinger om udvidelse el..om bygning eller nybygning falde til jorden indtil videre.

Herefter er der gået ca. 15 år med at forskønne pladsen omkring værket, bygninger ude og inde. Nye for filtre og Råvandspumpe med den halve ydelse for at optimere oppumpning bedre, samt nyt udpumpningsanlæg med den nyeste styring og el besparende programmer. 

Alt dette med den næsten samme kassebeholdning i alle årene. Så nu er vandværket kommet, så langt (første liga i toppen), at der kommer vandværksfolk fra hele landet og besøger os for at få ideer til deres værker. Samarbejdet i FVO er igen nedlagt efter det aftalte åremål, som aftalen lød på, og som gik videre med et nyt navn KVO, her er vi også medlem. Men Søhus – Næsby Tarup og Odense Vandselskab har startet et andet samarbejde, med det formål, at få de bedste betingelser at drive vandværk på.   

Pt. arbejdes på, at etablere forbindelser mellem de forskellige vandværker, (nødforsyning).  Vi arbejder også på at sløjfe gl. boringer og brønde i vore indvindingsområder, der ikke er i brug mere, uden beregning for ejeren, da det er en direkte vej ned til grundvandet med mulig forurening til følge.

Der er to ting der ikke har været omtalt

1: Stophaner har været et problem igennem alle årene, det være sig reparationer, eller kan den ikke findes, fordi den ligger under flise eller er dækket af jord. Den nu siddende bestyrelse, har som et forsøg på at få problemet løst, hævet og lagt fliser om alle stophaner i hele vort område, samtidig er de opmålt med GPS, og der tegnet ny kort, se vor hjemmeside.              

 2: Vandprøver for at belyse vandets kvalitet.  De første år var det noget, der blev lavet en gang imellem, og i dag er det ikke så lidt, der skal taget 10 prøver pr. år, og en pr. boring hvert 4 år. Så det er meget bekostelig affære i vore dage. Det skal også lige siges, at der er noget, der hedder grænseværdier, som der stilles større og større krav til hele tiden, der måles i værdier vi slet ikke kan forstå, helt ned til 1/1000 del gr. pr. liter. Kravene fra miljø myndighederne bliver stadig større hver dag, det være sig vandet, også bygninger skal være helt i top.   Man kan se alle prøve resultater på vor hjemmeside. (www.soehusvandvaerk.spamstopper.dk ).

I dag leverer vi vand til 1648 husstande, et plejehjem og en børnehave samt gartneri og industri. Og vi ud pumper 150. 000 m3 pr. år.

I fremtiden vil kravene ikke blive mindre, men bestyrelsen som i dag består af Formand Aksel Snerling, næstformand Knud Mortensen, Kasserer Bjarne Petersen, Sekretær John Andersen og bestyrelsesmedlem Poul Barslund, vil bestræbe sig på at leve op til vores formåls paragraf, der siger at vi skal levere vand med en højeste kvalitet og til en fornuftig og lav pris.